Lightroom og Photoshop deler på toppen
Lightroom har helt afgjort vundet indpas blandt jer læsere. 109 nåede at stemme her over de sidste to dage, og det er helt klart Adobe Lightroom og Adobe Photoshop der ligger på toppen af listen. Om det så er fordi, det er de mest populære efterbehandlingsprogrammer i Danmark, eller om det er fordi jeg skriver mest om disse to programmer, at det er de to der kommer til tops i denne lille og meget uvidenskabelige undersøgelse tør jeg ikke sige.
44% bruger mest tid i Lightroom, mens 41% bruger mest tid i Photoshop. Jeg føler mig overbevist om, at rigtig mange af jer, anvender begge programmer. Hvilket også er hvad jeg selv gør.

Jeg er måske en smule overrasket over, at der ikke er flere der benytter de billigere eller gratis løsninger derude, som f.eks. Photoshop Elements eller the Gimp. Kun 15% af dem, der stemte anvender primært et andet program end Photoshop eller Lightroom.
Det er virkelig fedt at se, at der er så mange der gider være med i den lille undersøgelse. 109 stemmer på to dage er meget mere end jeg havde forventet. Tak fordi I gad at være med.
Er det lige så sjovt for jer, som det er for mig med sådan en quick poll? Skal vi have mere af det på bloggen?
Følg mig på Twitter
[...] [Afstemning er slut. Se resultatet af afstemningen.] [...]
Hej Mads-Peter
Først: tak for en god blog som jeg dagligt følger.
Dernæst til din konklusion: det kommer formentlig også an på hvor du spørger.
Herinde tror jeg man følger med, hvis man er i den lidt mere prof. ende af skalaen. Jeg laver omvendt undervisningsmateriale til nybegyndere og her er en klar overvægt at Apple Aperture-brugere. Dvs. hvis jeg havde spurgt om det samme på mit website, havde svaret været helt anderledes.
Jeg tror derfor det afhænger meget af, hvem man spørger – Gimp har jeg personligt aldrig selv stiftet bekendtskab med, men af Living Smart TV’s seere er der mange, der bruger Picasa (men ikke til redigering, tror jeg).
Mvh Kenneth WedMore Lund
Living Smart TV & Kickstart Dit Kamera-serien
Ja udfaldet er lidt overraskende.
Forleden blev Lr3 udbudt til halv pris og jeg hoppede på.
I dag har jeg så prøvet at konvertere en .NEF raw til tiff med hhv. NX2, ACR i CS PS5 og Lr3.
Jeg må sige at set på min skærm I CS PS5 vinder NX2 både i skarphed og farver.
En konklusion jeg også kom til i PS4 med daværende ACR.
I øvrigt så det ud til at billedet fik en anelse blåstik både i PS5 og Lr3.
Indstillingen af D3s er Standard og AWB.
Hvis der er nogen der har prøvet det samme, vil jeg gerne høre om det og modsiges
Mvh Søren C
Jeg har hverken prøvet NX2 eller Capture One, men jeg har på fornemmelsen at Lightroom og Camera Raw er meget ‘nøgterne’ i deres automatiske raw-konvertering. Jeg mener, at de ikke gør meget for at gøre billedet mere interessant pr. default. Man kan overveje at lave et preset der f.eks. øger kontrasten, tilføjer en anelse varme i billedet, tilføjer lidt skarphed osv. og så sætte Lightroom til at påføre dette preset på alle billeder ved import. På den måde kan man også få et billede, der i højere grad stemmer overens med det jpg-preview, der vises på kameraets LCD, når man tager billedet.