Lyd til videoer

For et års tid siden købte jeg en Blue Icicle som bindeled mellem min mikrofon og computeren. Jeg lavede også en lille video med opstillingen.

Den er dog begyndt at drille. Den hakker nogle gange i lyden, og er i det hele taget ikke særlig pålidelig. Jeg ville have lavet en tutorial i går, men endte med at give op, fordi jeg ikke kunne få ordentlig lyd på.

Jeg overvejer at skife til et lidt enklere setup. Jeg tænker, det må kunne lade sig gøre, at få en god lyd uden at skulle bruge så mange devices. Og jeg tænkte, at jeg ville spørge jer, om I kender til en god måde, at optage lyd på, som er teknisk enkel og ikke kræver for mange dimser på skrivebordet.

Det skal tilføjes, at jeg håber på et tidspunkt også at komme til at lave noget video, så i den forbindelse har jeg overvejet en knaphulsmikrofon. Men jeg er bange for at lyden bliver for tynd? Hvad siger I? Er der nogen derude der har erfaringer, de vil dele med mig?


2 kommentarer

  1. Nu har jeg endnu ikke fået mig et DSLR der kan filme video, men når D800 kommer så skal jeg eksperimentere med at bruge min iPhone som lydoptager.

    Fstoppers har en video om det her, og viser også en app der kan hjælpe med at sync’e det op bagefter.

  2. Hej. Vil bare lige komplimentere dig, for lyd i absolut top. Jeg kigger en dels blog og video-tutorials, og vil umiddelbart påstå at din lyd kvalitet slår alle de andre, Selv de amerikanske mega proff, store opsætninger, abonnement sider..
    Godt gået, og generelt en fed blog du har..

Skriv din kommentar