Tiden der går

Den digitale billedsensor blev opfundet i 1975 og var 23 sekunder om at eksponere sine imponerende 0,01 megapixel-sensor. Der gik nogle år før man som forbruger kunne købet et digitalkamera – det første kom i 1990. Ni år senere kom det første DSLR, Nikon D1, som professionelle fotografer kunne erhverve sig for under $6000. Det kunne endda producere billeder på 2,74 megapixel.

Der er sket noget de seneste år. Nikon forventes at lancere D4 her d. 6. januar, som forhåbentlig kommer til at sætte nye standarder.

I dag kan vi klemme 64GB ned på et SD-kort. For 50 år siden vejede en 5MB lagerplads ca. et ton (se billedet nedenfor).

Billedet er fra http://www.petapixel.com/2011/12/27/what-5mb-of-storage-looked-like-in-1956/

1. august 2007 fandtes bloggen du læser nu ikke. Men det gør den nu, og dette er indlæg nr. 1.178. Ligesom i dag, var jeg glad, når der var nogen der læste med. Men i dag kan jeg glæde mig dagligt – knap 85.000 har kigget forbi i løbet af 2011.

Tiden går, tingene udvikler sig og det lader til det meste går i den rigtige retning.

Rigtig godt nytår til alle. Pas på fingrene i aften og hinanden i 2012.


3 kommentarer

  1. Godt nytår til dig og din familie også.

    Tak for en spændende hjemmeside/blog og håber at 2012 bliver lige så spændende et år på din side, som 2011 har været.

    Godt nytår. :-)

  2. fedt indlæg . en herlig måde at summere det hele lidt op på :)

  3. ja, du har ret. Det hele går fremad.
    Rigtigt godt nytår.

Skriv din kommentar