Fotomanipulation: Fotografi og sandhed

Da jeg i sidste uge deltog i Aftenshowet handlede det om et foto, der blev vist i pressen. Billedet var måske – måske ikke – manipuleret. Det store spørgsmål er selvfølgelig: Taler billedet sandt.

Nu har endnu en fotomanipulation rejst verden rundt. Nordkoreas centrale nyhedskontor har udsendt et foto fra Kim Jong-Ils begravelse, hvor nogle af tilskuerne er retoucheret bort. Formentlig fordi de ikke kompositorisk støtter op om en begravelse, der skulle være en gud værdig.

To billeder fra Kim Jong-Ils begravelse - taget næsten samme sted,  næsten samtidig

Når nu endnu et fotografi rejser verden rundt, og folk der ser billederne i aviser og andre nyhedsmedier, er det klart, at vi gerne vil tro på, at billederne bærer på en sand historie. Vi ser et fotografi og tænker: Nogen har været der, og har taget et billede. Og de færreste af os tænker: Nogen har taget et billede, og med den hensigt at fordreje sandheden retoucheret elementer ind eller ud og efterfølgende fortalt verden, at dette var sandheden.

Men virkeligheden er, at flere og flere fotografier bliver retoucheret. Og der er stadig mindre troværdighed forbundet med mediet.

Vi er opdraget til at tro, at der er en sammenhæng mellem den virkelighed der fotograferes, og det foto vi ser efterfølgende. Men sandheden er, at alle fotografier lyver. Det kan være, at nogle billeder i højere grad end andre opnår et udtryk, som flertallet finder beskrivende af det der fotograferes. Men hvad er det, der ikke er med på billedet? Hvilken side af en historie bliver ikke fortalt?

Jeg vil gerne understrege, at det faktum at jeg mener at alle fotografier i en vis udstrækning er usande ikke undskylder manipulation af fotografier, som hævder at være dokumentariske. Jeg mener, først og fremmest, at det er journalister og dokumentaristers ansvar at holde høje moral hvad angår troværdigheden af fotografier. Præsentationen og konteksten af et fotografi bærer i lige så høj grad ansvaret, som fotografiet (eller fotografen) selv. De færreste ser et reklamefoto eller et inspirerende kunstfoto og føler sig krænket over at høre, at det er retoucheret.

Min pointe er blot, at vi bør alle være kritiske over for fotografier. Jeg synes Errol Morris forklarer det ganske godt.


Skriv din kommentar