Julegaveportrætter

Der er to tidspunkter på året, hvor man tit får travlt som fotograf. Sommeren står i brylluppernes tegn og december måned i julegavernes.

Jeg har taget en del familieportrætter i år, og nogle af dem har jeg fået lov at vise her på bloggen. Billederne nedenfor er et udsnit af en samling billeder, hvor opgaven lød, at der skulle tages nogle naturlige portrætter af børnene, som alligevel var “pæne nok” til at hænge på væggen. I sådan en situation vil jeg typisk foreslå at gå udenfor, men en kold december dag kan det give flere røde og løbende næser end nødvendigt – så vi holdt os til stuen.


Skriv din kommentar