Newmans Environmental Portrait

Som portrætfotograf er der næsten ikke noget, der kan gøre mig mere ydmyg, end at kigge på Arnold Newmans portrætter. Mange af dem er fine og gode, som så mange andre fine portrætter. Men enkelte er så ikoniske og fantastisk velfungerende uden at være klichéer, at man næsten ikke forstår det. Portrættet af Mondrian, der imiterer et af kunsterens egne værker, den fantastiske komposition i fotografiet af Stravinsky eller det måske ikke så enkle endda portræt af Picasso. Det er fandeme stærkt.

Jeg tror en af de ting, der gør Arnold Newman til noget særligt, er at han ikke tager folks portræt. Han tager et billede af et menneske. Det skal forstås således, at hans mål ikke er at tage et ‘pænt’ billede eller tage et billede som den portrætterede gerne vil have det. I stedet forsøger han at fotografere personen, som han oplever dem. Derfor ser mange af hans portrætter ikke flatterende ud. Men ikke desto mindre er de meget karakterfulde.

Som person er jeg ikke sikker på, at Newman er særligt charmerende. Jeg har vist tidligere vist den på bloggen, men hvis ikke du har set den, kan jeg anbefale dokumentaren om Newman nedenfor.